Vi havde planlagt at skulle en tur til Wolfsburg. Det er lidt tilbage ad Mittellandskanalen i retning mod Berlin. Men slusen "snød" os. Der var kø, og det var vi ikke lige stemt for. I stedet vendte vi om, for vi havde set et lille hyggeligt sted lige før slusen. Så det blev der vi endte; Fallersleben.
Vi blev mødt af en meget imødekommende hafenmeister. Et dejligt sted. Dog bag hegn og låst dør - men det giver en vis sikkerhed. Vi fik hafenmeister til at ringe efter en taxa til os, og så var det ellers afsted til Designers Outlet i Wolfsburg! Py ha - det er godt nok et fornemt sted! Så fornemt, at vi kun fik købt en enkelt t-shirt og et par klipklappere.
Lotte fik lige taget et kikset foto med en ulv! Det er jo Wolfsburg:
Turen tilbage i taxa tog noget længere tid, og kostede også mere! For Fallersleben havn er åbenbart hulens langt udenfor normalt taxa-område. Men ved hjælp af kvikke Lærke og hendes GPS på telefonen, fik vi chaufføren gelejdet på rette vej.
Smuk aften sol over Fallersleben og Mittellandskanalen:


Ingen kommentarer:
Send en kommentar